VIDEN OG KOMPETENCE 

Realdania By vil gennem deltagelse i konkrete byudviklingsprojekter og byomdannelsesprojekter i Danmark medvirke til udvikling af viden og kompetence indenfor arealudvikling og byomdannelse. Denne viden ønsker vi at stille til rådighed for offentligheden, så det forhåbentlig kan blive til inspiration for andre, der ønsker at lave fremsynet byudvikling.

Realdania By har som en del af opbygningen af viden og kompetence udviklet en række værktøjer med betydning for fremsynet byudvikling. Her på siderne kan du se analysen Fremtidens By, et inspirationskatalog over energiløsninger i bæredygtig byudvikling og et værktøj til vurdering af bæredygtighed i projekter.

Derudover har Realdania By sammen med projektpartnerne Køge og Fredericia Kommuner udviklet et nyt koncept i form af en samlet udviklingsplan for et komplekst og ambitiøst byudviklingsprojekt. Det første færdige resultat er udviklingsplanen for Køge Kyst.

 

Værktøj
Inspirationskataloget
Inspirationskataloget er et unikt værktøj for alle, som søger inspiration til, eller en kvalificering af, deres arbejde med energieffektivisering og -forsyning i konkrete byudviklingsprojekter. Få en samlet oversigt over 48 forsynings- og infrastruktur-teknologier og sammenlign dem f.eks. i forhold til den CO2-reduktion man opnår per investeret krone.
analyse
Fremtidens by
Lær om syv forskellige bytyper der findes i Danmark. Du kan finde din egen bytype og sammenligne den med andre. Dertil kan du få mere at vide om de forskellige beboertyper der tilsammen skaber den gode by. Vi fortæller også mere om de tendenser, der påvirker vores måde at bo i og bruge byen
Værktøj
Bæredygtighedsværktøjet
Bæredygtighedsværktøjet - et procesværktøj, som gør det muligt at vurdere, justere og stille de rette krav til bæredygtighed på forskellige stadier i et projektforløb. Bæredygtighedsværktøjet har allerede været anvendt i konkrete byudviklingsprojekter, og vil i den kommende tid blive videreudviklet på baggrund af erfaringerne derfra.
KONCEPT
Udviklingsplan for Køge Kyst
Udviklingsplanen adskiller sig fra mere klassiske masterplaner ved, at den forholder sig til alle de facetter og udfordringer, der har betydning for at realisere visionen for fremtidens bydel, og den beskriver i samlet form de strategier, der er udarbejdet for at nå dette mål.
 
INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til byudvikling
”Inspiration til byudvikling” præsenterer en række af de bedste og mest kreative idéer og løsninger, som tværfaglige hold har foreslået i de internationale parallelkonkurrencer, der har været gennemført i byudviklingsprojekterne Køge Kyst og FredericiaC. Kataloget er for alle, der arbejder professionelt med byudvikling – ikke mindst hos de danske kommuner og deres rådgivere.