Realdania Bys formål

Realdania Bys hovedformål er at medvirke til at fremme kvaliteten i konkrete byudviklings- og byomdannelsesprojekter og dermed bidrage til at forbedre det byggede miljø i Danmark.

Realdania By opererer gennem investeringer i erhvervelse og udvikling af arealer til byudvikling og byomdannelse. Det primære formål er gennem disse investeringer at medvirke til udvikling og kvalitet i de danske byer og i et vist omfang gennem efterfølgende salg at bidrage til Realdania-formuens afkast.

De enkelte investeringer bedømmes og tilrettelægges, så de ligger i direkte forlængelse af Realdanias mission og strategi. Inden for denne ramme skal de medvirke til at fremme Realdanias virke og i et vist omfang til vedligeholdelse af Realdanias formue.
Realdania By har, i kraft af sit formål og sit Realdania-ejerskab mulighed for at tilrettelægge sine investeringer og sin arealudviklingsindsats med et filantropisk sigte. Dette giver mulighed for at skabe vilkår omkring byudvikling og byomdannelsesprojekter, der kan sikre kvalitet, nytænkning og værdiskabelse.

Realdania By udøver sit virke gennem:

  • Erhvervelse af perspektivrige arealer til byudvikling og byomdannelse gennem arealudvikling
  • Aktivt ejerskab og partnerskab med offentlige og private samarbejdspartnere og aktører
  • Gennemførelse og forberedelse af strategi-, udviklings- og planlægningsprocesser, der fastlægger rammer for konkrete byudviklingsprojekter, bybygning og arkitektur
  • Salg af byggeret og tilbageførsel af kapital til Realdania

Realdania By - et kompetencecenter
Realdania By vil hele tiden udvikle sig som Realdanias kompetencecenter for:

  • Viden om byudvikling
  • Metoder og metodeudvikling inden for byudvikling og byomdannelse
  • Organisationsformer og selskabskonstruktioner til byudviklingsformål

Relaterede links til Realdania:
Byer for mennesker

Et helejet Realdaniaselskab