Salg af byggegrunde i Køge Kyst

Køge Kyst sælger byggegrunde til investorer fordelt på 13 etaper. I alt kan der udvikles 310.000 etagemeter fordelt på boliger, erhverv, detailhandel og kultur.

Køge er en by i rivende udvikling. Et kommende supersygehus i Køge og en helt ny jernbanelinje, der gør det muligt at bringe rejsetiden mellem Køge og København helt ned på 20 minutter, understreger vækstpotentialet.

Køge Kyst har indgået endelig købsaftale med TK Development om et byggeri på i alt 34.500 m2 til butikker, boliger, erhverv, kultur og offentlige funktioner i Stationsområdet, og på Søndre Havn har Køge Kyst indgået betingede købsaftaler med Arkitektgruppen og med Casa Nord om hver to boligkarréer. Samlet set er er tale om 220 lejligheder.

Køge Kyst er fortsat parat til dialog med alle interesserede investorer, som kan se en mulighed i at få del i en helt ny stationsnær bydel med et betydeligt potentiale for ny bosætning og tiltrækning af arbejdskraft fra Hovedstadsområdet.

Salgsmateriale
Køge Kysts udviklingsplan, et kvalitetsprogrammet og en række prospekter udgør salgsmaterialet.

Kontakt for investorer
Hvis du gerne vil vide mere om byggegrunde til salg i Køge Kyst, kan du kontakte:

Jes Møller, projektdirektør
Tlf. 24 94 39 00
E-mail:

Læs mere om Køge Kyst på hjemmesiden www.KoegeKyst.dk

Illustration: Køge Kysts bebyggelsesplan

Se byggegrunde til salg i Realdania Bys øvrige partnerskabsprojekter:

 

 
Et helejet Realdaniaselskab