Ringkøbing K har anvendt radikal innovation i arbejdet med at finde svar på, hvad der skal til for at tiltrække indbyggere til en helt ny bydel med 1.000 boliger i et område, der ligger uden for de traditionelle vækstcentre. En kompleks udfordring, der kræver, at man tænker på helt nye måder for at finde løsninger, der kan bidrage til at realisere projektet.
Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K?
Umiddelbart kan spørgsmålet virke paradoksalt for et byudviklingsprojekt, der bl.a. har til formål at vise, at det kan lade sig gøre at tiltrække indbyggere til en helt ny bydel i et område uden for de traditionelle vækstcentre.
Imidlertid er spørgsmålet et eksempel på, hvordan man kan bruge radikal innovation til at vende en udfordring på hovedet og skabe grundlaget for at nå frem til nye løsninger, som ingen har tænkt på før.
Spørgsmålet har fx ført til, at Ringkøbing K har overvejet mulighederne for at tilbyde alternative ejerformer, nye finansieringsmodeller og opførsel af lejeboliger med forkøbsret og/eller korte opsigelsesvarsler. Tre svar, som kredser om det samme: At Ringkøbing K bl.a. skal eliminere potentielle boligkøberes frygt for at binde sig, hvis det skal lykkes at tiltrække beboere til den nye bydel.
Læs mere om radikal innovation som metode i fremsynet byudvikling
Vision og innovation går hånd i hånd
I Ringkøbing K har radikal innovation fra starten været tænkt som en metode, som skulle udfordre og inspirere arbejdet med at realisere projektets ambitioner og visioner [link til visionen].
Forud for igangsættelsen af et parallelopdrag med tre tværfaglige hold, gik Ringkøbing K og partnerne bag projektet sammen om at definere 10 radikale innovationsspørgsmål, som skulle indgå i programmet for parallelopdraget. Udarbejdelsen af innovationsspørgsmålene blev faciliteret af MidtLab - Region Midtjyllands innovationscenter.
Alle tre hold i parallelopdraget skulle eksplicit svare på spørgsmålene, som en del af deres forslag til en udviklingsplan for den nye bydel.
Ringkøbing K’s ti innovationsspørgsmål
(se dem også nederst i artiklen)
De tre tværfaglige holds svar på spørgsmålene
Brug innovationsspørgsmålene til dialog
Undervejs i parallelopdraget havde Ringkøbing K en række dialogmøder med de tre hold. Til det første fik holdene at vide, at de ikke skulle skitsere nogen fysiske løsninger, da deres arbejde med de 10 innovationsspørgsmål ville være i fokus. En utraditionel tilgang, som det var en udfordring for holdene at håndtere.
Borgere og interessenter har også været inviteret til at svare på innovationsspørgsmålene undervejs i parallelopdragene, bl.a. ved borgermøder. I Ringkøbing K har spørgsmålene bidraget til at gøre byens borgere og aktører opmærksomme på, i hvor høj grad de selv kan deltage i byudviklingen, f.eks. i forhold til at modtage og integrere tilflyttere og bruge områdets enestående natur som drivkraft for byudviklingen. Flere af interessenternes svar er også blevet indarbejdet i holdenes forslag.
Dialogen om innovationsspørgsmålene har været et vigtigt element i realiseringen af Ringkøbing K’s visionspunkt om dialog og aktiv deltagelse igennem alle faser af byudviklingen.
Innovation og økonomi skal hænge sammen
De tre hold i Ringkøbing K’s parallelopdrag oplevede, at spørgsmålene var med til at fastholde deres fokus på projekternes udfordringer og tvang dem til at bringe nye kompetencer i spil, som fremmede tværfagligheden. Samtidig syntes holdene, at det var udfordrende at arbejde med og besvare innovationsspørgsmålene.
Ringkøbing K’s vurdering er, at metoden har betydet, at holdene er kommet med løsningsforslag, som de ellers ikke ville være kommet på. F.eks. forslog det ene hold, at Ringkøbing K skulle gennemføre et sammenhængende naturprojekt i hele det 84 ha store projektområde, frem for kun at lave et afgrænset naturgenopretningsprojekt i en mindre del af området, som ellers var stillet som opgaven. Den grundlæggende idé er at gøre naturen til en driver for byudviklingen, dvs. at lade naturen komme før husene og dermed gøre naturen til en attraktion lige fra starten.
Innovative forslag forstået som meget kreative forslag har dog ikke i sig selv været et mål for Ringkøbing K. Det er derfor langt fra alle de radikale ideer, som Ringkøbing K efterfølgende har valgt at arbejde videre med. Det afgørende i bedømmelsen af forslagene var, at de var værdiskabende ift. at virkeliggøre projektets visioner og at de var realisérbare.
Samspil med kommunens innovationsprocesser
Parallelt med Ringkøbing K's egen innovationsproces, som har handlet om at skabe et strategisk og fysisk grundlag for udviklingen af projektområdet, bl.a. som en del af et parallelopdrag, har Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdet med sine egne innovationsprocesser.
Disse har til formål at udvikle kommunen i bred forstand og dermed også understøtte realiseringen af bl.a. Ringkøbing K. Igennem hele udviklingen af Ringkøbing K vil der være mange overlap mellem innovationsprocesserne, som gensidigt kan befrugte hinanden.
F.eks. har Ringkøbing-Skjern Kommune brugt radikal innovation i arbejdet med kommunens nye vision ”Naturens rige”. Ringkøbing K vil i de kommende år være en aktiv medspiller i realiseringen af visionen.
Ringkøbing K’s ti innovationsspørgsmål
- Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K?
- Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring?
- Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K – borgere føler sig hjemme fra dag 1?
- Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed?
- Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger?
- Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang?
- Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris?
- Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K?
- Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening?
- Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40?